Daglig hestehold og pasning er fundamentet for en sund, glad og velfungerende hest — og uanset om du er nybegynder eller erfaren rytter, kræver det en struktureret tilgang at sikre dit dyrs trivsel hver eneste dag. En hest er et komplekst dyr med specifikke behov inden for foder, vand, bevægelse, socialt samvær og forebyggende sundhedspleje. Denne guide gennemgår alt, hvad du behøver at vide, så du med ro i sindet kan tage vare på din hest fra morgen til aften.
- En fast daglig rutine reducerer stress og adfærdsproblemer hos heste markant.
- Forebyggende sundhedspleje — herunder regelmæssig hovpleje, vaccination og ormekur — er langt billigere end behandling af sygdom.
- Foder og vand skal tilpasses den enkelte hests vægt, alder, arbejdsniveau og årstid.
- Tidlig genkendelse af sygdomstegn og skader er afgørende for hurtig og effektiv behandling.
Grundlæggende daglige rutiner for hestehold og pasning
En hest er et vanedyr, og en fast, forudsigelig dagligdag er en af de mest effektive måder at fremme hestens velvære og mentale sundhed på. Ændringer i rutinen — selv små justeringer — kan føre til stress, uønsket adfærd eller fordøjelsesproblemer. Strukturen i din daglige pasning bør følge hestens naturlige rytme som et byttedyr, der i naturen bruger op til 16 timer om dagen på at græsse og bevæge sig.
Morgenrutinen
Morgenen starter med en hurtig men grundig gennemgang af hestens tilstand. Inden du giver foder, bør du observere:
- Generel adfærd: Er hesten frisk og aktiv, eller ser den sløj og utilpas ud?
- Øjne og næsebor: Kontrollér for unormalt sekret eller hævelse.
- Afføring: Tilstedeværelse og konsistens er vigtige indikatorer for fordøjelsessundhed.
- Ben og hove: Føl efter varme, hævelser eller ømhed.
Herefter gives morgenfoderen — typisk hø eller ensilage — efterfulgt af frisk vand og eventuelt kraftfoder, afhængigt af hestens arbejdsniveau.
Aftenpasning
Aftenpasningen gentager mange af morgenrutinens punkter, men inkluderer desuden:
- Grundig strygning og børstning for at fjerne snavs, sved og løse hår.
- Hovudskrabning og inspektion af alle fire hove for sten, snavs og eventuelle sår.
- Fyld frisk vand op til natten.
- Sørg for rigeligt med hø, så hesten har noget at tygge på hen over natten.
- Kontrollér boksen for skarpe genstande, løse søm eller andre farer.
Rengøring af boksen
En ren boks er afgørende for hestens hove- og lungesundhed. Ammoniakdampe fra urin kan skade luftvejene og blødgøre hovenes horn. Mis boksen mindst én gang dagligt, og sørg for tilstrækkelig strøelse — typisk halm, træspåner eller hørstrøelse. Halm bruges hyppigst, men træspåner er et godt alternativ til heste med astma eller allergi over for støv.
Staldsygdomme og forebyggelse
Forebyggelse af sygdomme er en kerneopgave i dagligt hestehold. En sund hest starter med et sundt miljø, og mange af de hyppigste lidelser hos staldede heste kan undgås eller minimeres med korrekt management.
De mest almindelige staldsygdomme
Følgende sygdomme og tilstande ses hyppigt hos heste i stald:
- Kolik: En samlebetegnelse for mavesmerter, der kan skyldes alt fra forstoppelse til tarmforskydning. Kolik er en af de hyppigste årsager til veterinærudkald og kan i alvorlige tilfælde være livstruende. Læs mere om tegn og handling i vores guide om Hestesygdomme og skader: genkendelse og handling.
- Luftvejsproblemer (RAO/heaves): Forårsaget af støv og skimmelsvamp i hø og strøelse. Symptomer inkluderer hoste, næseflåd og anstrengelsesintolerance.
- Kvab (laminitis): En betændelsestilstand i hovene, der primært ses hos overvægtige heste eller ved pludselige foderændringer.
- Stivkrampe og influenza: Forebygges bedst via regelmæssig vaccination.
- Indvoldsorme: En latent trussel, der kræver strategisk ormekursprogram og regelmæssige afføringsprøver.
Forebyggende tiltag
Et struktureret forebyggelsesprogram bør som minimum inkludere:
- Vaccination: Mod tetanus, influenza og eventuelt EHV (equin herpesvirus) — konsultér din dyrlæge om intervaller.
- Ormekur: Baseret på koproskopi (afføringsprøve), typisk 1-2 gange om året afhængigt af ormetal.
- Regelmæssig tandkontrol: Mindst én gang om året af en hestedentist eller dyrlæge.
- God staldhygiejne: Daglig mising, god ventilation og tørt underlag.
For yderligere viden om sygdomsforebyggelse anbefaler vi at orientere sig hos Dansk Ride Forbund, der løbende publicerer vejledninger om hestehold og sundhed.
Foder og næringsstoffer
Hestens fordøjelsessystem er designet til kontinuerlig optagelse af grovfoder — ikke til store, sjældne måltider. At forstå hestens ernæringsmæssige behov er grundlæggende for et ansvarligt hestehold og direkte afgørende for dyrenes præstation, sundhed og levetid.
Grovfoder som fundament
Grovfoder — hø, ensilage eller frisk græs — bør udgøre mindst 1,5-2 % af hestens legemsvægt dagligt (på tørstofbasis). For en hest på 500 kg svarer det til minimum 7,5-10 kg hø om dagen. Grovfoder sikrer:
- En sund og aktiv tarmflora
- Tilstrækkelig tyggetid, der reducerer stereotyp adfærd (fx kribbitten og vævning)
- Varme via fermenteringsvarme i tarmsystemet om vinteren
Kraftfoder og supplement
Kraftfoder (korn, pellets, müsli) gives kun i det omfang, grovfoder ikke dækker hestens energibehov — typisk ved intensivt arbejde, drægtige hopper eller heste med særlige sundhedsmæssige behov. Vigtige principper:
- Giv ikke mere end 2 kg kraftfoder per fodring — hestens mave er lille og kan ikke håndtere store mængder stivelse på én gang.
- Foderændringer skal ske gradvist over minimum 7-14 dage for at undgå kolik og dysbiose.
- Mineraler og vitaminer skal balanceres — særligt calcium, fosfor, selen og E-vitamin er kritiske.
Særlige ernæringsbehov
Hestens behov varierer med alder, race og brug:
- Føl og ungheste: Har øget behov for protein, calcium og fosfor til knoglebygning.
- Drægtige og diegivende hopper: Kræver ekstra energi og proteiner i tredje trimester og laktationsperioden.
- Ældre heste (seniorer): Kan have svært ved at tygge og fordøje — overvejer seniorpellets og let fordøjeligt hø.
- Heste med EMS/PPID (cushings): Kræver lav-stivelse, lav-sukker-diæter.
Vand og drikke
Vand er det vigtigste næringsstof for hesten — og det overses til tider i den daglige pasning. En voksen hest drikker i gennemsnit 25-55 liter vand dagligt, afhængigt af vejrforhold, aktivitetsniveau og foderets vandindhold. Under varmt vejr eller intensivt arbejde kan behovet stige til over 70 liter.
Krav til drikkevand
- Vandet skal altid være friskt og rent — beskidt eller gæret vand afvises af hesten og kan føre til dehydrering.
- Vandtemperaturen bør ligge mellem 7-18°C — meget koldt vand (under 5°C) kan reducere vandindtaget og øge kolikrisikoen om vinteren.
- Automatiske vandkopper skal rengøres og kontrolleres dagligt for funktion.
- Ved brug af spande skal disse tømmes, renses og fyldes mindst to gange dagligt.
Elektrolytter og saltsten
Heste mister salt og elektrolytter via sved, særligt ved arbejde. En fri adgang til en saltsten (natriumklorid) er et minimumskrav. Ved kraftig svedning kan det være nødvendigt at supplere med elektrolytpulver i vandet eller foderet — men dette skal ske med omhu, da for mange elektrolytter uden tilstrækkeligt vandindtag kan forværre dehydreringen.
En god tommelfingerregel: kontrollér altid hestens hydreringsstatus ved at knibe let i huden på halsen — huden bør falde hurtigt tilbage på plads. Langsom tilbagefald indikerer dehydrering, og dyrlægen bør kontaktes.
Hovpleje og grovt arbejde
Hoven er grundlaget for hestens bevægelighed og trivsel — og “no hoof, no horse” er ikke bare et gammelt ordsprog, men en fundamental sandhed. Korrekt hovpleje er en af de vigtigste og mest undervurderede dele af daglig hestehold og pasning.
Daglig hovudskrabning og inspektion
Hovene bør udskrabes mindst én gang dagligt — gerne morgen og aften. Under udskrabningen undersøger du:
- Stensplinter, grene eller andre fremmedlegemer i strålen eller hvide linjen
- Tegn på stinkfod (råd i strålen) — karakteristisk ved mørk, ildelugtende slim i strålefurerne
- Hætekanter, revner eller løse skosøm (hos beslåede heste)
- Hævelse eller varme i hovkronen, der kan indikere betændelse
Samarbejde med smed og dyrlæge
Hove bør trimmes eller beslås af en uddannet beslagsmed hver 6-8 uge. Hos ubeslåede heste er et korrekt trim afgørende for at undgå skæve belastninger og sekundære led- og seneskader. Hos beslåede heste bør du desuden:
- Kontrollere skosøm ugentligt
- Aldrig ride med et løst sko — det kan skade hovvæggen alvorligt
- Overveje hovfugtighedscreme i tørre perioder og hovhærdningsmiddel i meget våde perioder
Har du en ny hest og overvejer ridning, anbefaler vi at læse vores guide Ridteknik for begyndere: sådan starter du rigtigt, der gennemgår de grundlæggende principper for en korrekt ridestilling og de første skridt som rytter.
Sæsonbetinget pasning
Hestens pasningsbehov ændrer sig markant med årstiderne, og som hesteejjer er det vigtigt at tilpasse rutiner og fodring i takt med vejret og de biologiske cyklusser.
Forår og sommer
- Udsætning på græs: Gradvis introduktion til frisk forårsgræs er afgørende — pludselig adgang til sukkerrigt forårsgræs er en af de hyppigste årsager til kvab. Start med 15-30 minutters græsning dagligt og øg over 2-4 uger.
- Insektgener: Fluer, myg og skovbænkebidermyg kan forårsage stor stress. Brug insektdækkener, insektspray godkendt til heste og flymasker ved behov.
- Varmeregulering: Sørg for skygge og frisk vand i sommervarmen. Heste i arbejde bør ikke rides i de varmeste dele af dagen.
Efterår og vinter
- Vinterfoder: Øg grovfoderrationen ved koldt vejr — hestens indre fermentering af grovfoder genererer varme.
- Klipning: Heste med kraftig vinterpels, der er i arbejde, bør klippes for at undgå overdreven svedning og efterfølgende afkøling.
- Vinterdækkener: Klippede heste og heste med utilstrækkelig vinterpels skal have passende vinterdækkener — vælg efter temperatur og hestens behov.
- Vandtemperatur: Tjek vandkopper dagligt for is, og overvej vandvarmer til udeanlæg.
- Bevægelse: Heste skal fortsat ud og bevæge sig om vinteren — stilstand øger risikoen for fordøjelsesproblemer og adfærdsforstyrrelser.
Valg af det rette udstyr er afgørende uanset årstid. Læs mere i vores guide om Valg af sadel og montering: find det rigtige udstyr, der hjælper dig med at vælge korrekt pasform og materiale til din hest.
For faglig baggrundsviden om hestehold og dyrevelfærd kan du desuden orientere dig hos Den Internationale Rytterforbund (FEI), der fastsætter internationale standarder for hestehold, velfærd og ridning på højeste plan.
Det anbefales også at sætte sig ind i dansk lovgivning om dyrevelfærd. Lov om hold af heste (LBK nr. 67 af 21/01/2020) fastsætter de minimumskrav, som alle hesteejere i Danmark er forpligtet til at overholde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange gange om dagen skal en hest fodres?
En hest bør have adgang til grovfoder (hø eller ensilage) hele døgnet eller fordelt på minimum 2-3 portioner dagligt, da hestens mave producerer syre kontinuerligt og kræver en jævn strøm af foder. Kraftfoder gives i mindre portioner 2 gange dagligt — aldrig mere end 2 kg ad gangen — for at undgå fordøjelsesproblemer og kolikrisiko. Jo mere naturlig og kontinuerlig fodringen er, desto bedre for hestens sundhed.
Hvor ofte skal hestens hove trimmes eller beslås?
Hove bør trimmes eller beslås af en uddannet beslagsmed hver 6-8 uge, uanset om hesten er beslået eller barfodet. Forsømmelse af hovpleje kan medføre skæve belastninger, halthed og alvorlige led- og seneskader. Daglig hovudskrabning og inspektion er et absolut minimumskrav og tager kun få minutter — men giver dig et uvurderligt overblik over hestens sundhedstilstand og tidlige advarselssignaler.
Hvad gør jeg, hvis jeg mistænker, at min hest har kolik?
Kolik er en alvorlig tilstand, der kræver hurtig handling. Tegn inkluderer uro, sparken mod maven, manglende afføring, sved og vægring mod at rejse sig eller ligge ned. Kontakt straks din dyrlæge, hold hesten gående i blid skridttempe for at stimulere tarmmotiliteten, og giv ikke smertestillende medicin uden dyrlægens anvisning. Lad ikke hesten rulle ukontrolleret, da det kan medføre tarmvrid. Tid er afgørende ved kolik.
Kan en hest stå inde hele dagen?
En hest bør ikke stå inde hele dagen uden mulighed for bevægelse og socialt samvær. Stilstand og isolation fører til stress, stereotyp adfærd (fx kribbitten, vævning og boksevandring) og øget kolikrisiko. Heste er flokkdyr og skal have daglig motion — minimum 2 timers fri bevægelse på fold anbefales. Et sundt hestehold inkluderer altid mulighed for socialt samvær med artsfæller og tilstrækkelig plads til naturlig adfærd.
Ansvarsfraskrivelse: Artiklen giver generel information og er ikke en erstatning for professionel vejledning inden for sundhed, økonomi eller jura.